Kirsten Marie er etableret efter Friplejeboligloven, således at alle kommuner i Danmark har mulighed for at visitere til boligerne i samarbejde med Kirsten Marie. Bofællesskabet er en selvejende institution med egen bestyrelse. Den individuelle støtte, hjælp og vejledning til beboerne ydes af uddannet personale i henhold til Serviceloven:
Personlig hjælp (og pleje) efter § 83 og § 87
Socialpædagogisk støtte og træning efter § 85
Genoptræning efter § 86
Boligerne udlejes efter § 105 i Almenboligloven med ret til boligstøtte.
Kirsten Maries bestyrelse har ansvar for, at forstanderen leder bofællesskabet på en økonomisk og strategisk forsvarlig måde, i henhold til vedtægter og lovgivning. Forstanderen skal løbende orientere bestyrelsen om den daglige drift og ledelse.
Bestyrelsen mødes med forstander og medarbejderrepræsentant mindst 4 gange om året. På møderne fremlægger forstander og medarbejderrepræsentant hver deres beretning. Forstanderen fremlægger også kvartalets regnskab og udviklingsmål. Udviklingsmålene er beskrevet i Kirsten Maries virksomhedsplan eller en selvstændig beskrivelse.
Personalet vælger medarbejderrepræsentanen for 2 år ad gangen. Pædagog Kasper Vitus Bering er pt. repræsentant.
Du kan læse vores beskrivelse af Kirsten Marie her: